BookHonest.
Jura · Cookie-politik

Cookies og lokal lagring

Senest opdateret 14. juli 2026

Det korte svar: vi sætter ingen sporingscookies. Ingen analyse, ingen annoncer, ingen tredjeparts-sporing.

1 · Hvad sitet faktisk gemmer

Sitet bruger nogle få poster i browserens egen hukommelse, såkaldt localStorage og sessionStorage. De ligger kun på jeres enhed og sendes aldrig til os eller nogen andre.

ts_consentlocalStorageHusker jeres valg i cookie-linjen, så vi ikke spørger igen. Ligger der, til I selv sletter den.
ts_savedlocalStorageJeres gemte hoteller, hjertet på resultatsiden. Oprettes kun, hvis I selv gemmer et hotel, og ligger der, til I selv sletter den. Er I logget ind, spejles listen til jeres konto, så den følger jer på alle jeres enheder. Logger I ud, rydder vi den her på enheden, og den bliver liggende på kontoen.
bh_gemte_synclocalStorageKun hvis I logger ind: husker, at denne enheds gemte liste er lagt sammen med kontoens, så sammenlægningen kun sker én gang, og et hotel I har fjernet, ikke dukker op igen.
bh_nejtaklocalStorageHusker, at I har sagt nej tak til konto-tilbuddet efter en booking, så vi aldrig spørger igen.
ts_wipedsessionStorageTeknisk flag, der styrer sideskiftets bevægelse. Slettes af sig selv, når fanen lukkes.
bh_paysessionStorageKun under en kortbetaling: holder styr på reservationen, mens I er hos betalingsudbyderen, så bookingen kan afsluttes, når I kommer tilbage. Slettes, når bookingen er bekræftet, og senest når fanen lukkes.
sb-…-auth-tokenlocalStorageKun hvis I vælger at logge ind: jeres login-session (Supabase). Slettes, når I logger ud.

2 · Indhold fra tredjeparter

Tre ting hentes udefra: skrifttyper fra Google Fonts, kortet på hotelsiden fra CARTO/OpenStreetMap og kort-biblioteket Leaflet fra unpkg. De sætter ikke cookies gennem vores site, men de ser jeres IP-adresse, når indholdet hentes. Mere om det i privatlivspolitikken.

3 · Sådan afviser og sletter I

Cookie-linjen nederst på sitet har to valg med samme vægt: Afvis alle og Accepter alle. Vælger I Afvis alle, virker sitet fuldt ud, for der er ingen valgfri lagring at slå fra i dag.

Posterne ovenfor er nødvendige for det, I selv beder om: valget i cookie-linjen, de gemte hoteller, jeres nej tak, sideskiftet, betalingen og login. Betalings- og login-posterne oprettes kun, når I selv betaler eller logger ind. Nødvendig lagring kræver ikke samtykke efter cookiereglerne.

Vil I fjerne posterne helt, sletter I websitedata for dette site i browserens indstillinger, typisk under privatliv, websitedata eller browserdata. Så er alt væk, inklusive jeres gemte hoteller.

4 · Hvis det ændrer sig

Kommer der en dag statistik- eller markedsføringscookies, sættes de først efter jeres udtrykkelige ja i cookie-linjen, og denne side opdateres med ny dato, før det sker.